Ny cykel

Jeg har som mange ved nok et ret stort fokus på min træning, hvor jeg i løbet af den sidste tid har haft meget fokus på konditionstræning og lidt styrketræning på siden. Min konditionstræning har primært været løb og senest roning efter jeg for nogle måneder siden meldte mig ind i den lokale roklub. Jeg har tidligere cyklet meget og cykling var også en af de vigtigste elementer da jeg i sin tid startede med min nye sundere livsstil. Jeg har besluttet mig for at tage cyklingen tilbage i mit liv på et noget højere niveau og ønsker at forbedre mig markant inden for de muskelgrupper der bruges til cykling.

Jeg har derfor fået købt mig en ny racercykel som jeg så småt har fået taget i brug. I området hvor jeg bor er der nogle fremragende naturskønne områder med gode veje, hvor jeg kan få testet cyklen godt af. Selvom det var et dyrt køb, så er jeg vanvittig glad for den og det er noget helt andet at have en professionel racercykel end den gamle bunke skrot af en cykel jeg havde før. Jeg har taget et par lange ture på cyklen og kan godt mærke at det er lang tid siden at jeg har cyklet for alvor. Det er dog ved at komme til mig igen og jeg kan så småt mærke at min kondition bliver forbedret og at de lange cykelture går noget nemmere end de gjorde før i tiden hvor jeg blot cyklede til og fra arbejde.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *