Fra fed til fit – mit træningsforløb

Som jeg tidligere har skrevet, så vil denne blog ikke kun handle om mit arbejde og mit online-projekt, hvor jeg forsøger at skabe mit eget livsværk. Der vil også komme personlige indlæg på bloggen, hvilket jeg føler er med til at skabe en bedre dynamik på bloggen og gøre den mere interessant og samtidig give et bedre indblik i hvem jeg egentlig er.

Jeg har igennem de seneste år taget træning til mig og er begyndt at træne noget nær hver dag. Jeg træner primært kondition, men også en del styrketræning.

traening

Jeg startede med at træne for at få en sundere livsstil. De mange timer på diverse kontorer med kaffe og dårlig mad til frokost satte sit præg og jeg nåede en vægt hvor jeg ikke kunne være tilfreds med mig selv mere. Jeg startede stille ud med at ændre kostvaner og spise frugt istedet for snacks til mellemmåltider og skære ned på kaffeforbruget. Jeg kunne ret hurtigt mærke ændringer og hvordan det påvirkede mit energi og humør på en positiv måde. Stille begyndte jeg også at tage kondition med, hvor det blev til en række løbeture i ny og næ samt en udskiftning af bilen med cykel på arbejde. Den første tid var hård, men efter jeg vænnede mig til det var det helt fantastisk og jeg blev bidt af det hele. For få år siden tog jeg også styrketræning med, hvilket også gav et markant skift i min træning og jeg vil nu være at finde i centeret minimum 5 dage i ugen.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *